Princip om TFT LCD -display

Liquid Crystal Display henviser til et stort antal skærme lavet med flydende krystaller, hvoraf de fleste bruges i bærbare computere eller desktop computermonitorer. Dette er kendt som en tyndfilm transistor flydende krystalskærm ellerTFT LCD. Som det engelske navn antyder, har denne type display to hovedkomponenter: en tyndfilmtransistor og selve flydende krystal.

TFT LCD kaldes en tyndfilm transistor flydende krystalvisning på kinesisk. Spændingskontrol kræves for at producere gråskala på en flydende krystalvisning. Et display, der bruger tyndfilmtransistorer til at generere spænding og kontrollere retningen af ​​den flydende krystal kaldes enTFT LCD. Fra et sektionsstrukturperspektiv er klemt mellem to lag af glas den flydende krystal, der danner en parallel pladekondensator kendt som en CLC (kondensator af flydende krystal). Dens størrelse er ca. 0,1 PF, men i praktiske anvendelser kan denne kondensator ikke holde spændingen, før næste gang skærmdataene opdateres. Med andre ord, når TFT oplader denne kondensator, kan spændingen ikke opretholdes, før næste gang TFT oplader dette punkt, der tager ca. 16ms med en typisk skærmopdateringshastighed på 60Hz. Som et resultat, hvis spændingen ændres, vil den viste gråtoner være forkert. Derfor tilsættes i paneldesign en opbevaringskondensator CS (ca. 0,5 pf) for at sikre, at den ladede spænding kan opretholdes indtil den næste skærmopdatering. Teknisk set er TFT på selve glasset bare en switch lavet ved hjælp af en transistor. Dets hovedfunktion er at bestemme, om spændingen på LCD -kilde -driveren skal oplades til dette punkt. Spændingsniveauet og den viste gråskala bestemmes alle af den eksterne LCD -kildedriver.